Tror du?
Åse
Gamlen har ej kræfter
til at stå sit barn imod.
Han er stivsindt på en måde;
men tilslut får Ingrid råde,
og hvor hun går, fod for fod
stavrer knarken arrig efter.
(begynder igen at græde.)
Ak, min Peer; en grundrig jente, —
odelsjente! Tænk dig til; —
hvis du bare havde villet,
stod du nu som brudgom gild, —
du, som går her svart og fillet!
Peer Gynt
(rask.)
Kom, så vil vi ja-ord hente!
Åse
Hvor?
Peer Gynt
På Hægstad!
Åse
Stakkars dig;
den er stængt, den friervej!
Peer Gynt
Hvorfor det?
Åse
Ak, jeg må sukke!
Spildt er stunden, spildt er heldet —
Peer Gynt
Nå?
Åse
(hulkende.)
Mens du i Vesterfjeldet
gennem luften red på bukke,
har Mads Moen fæstet jenten!
Peer Gynt
Hvad? Den kvindfolkskræmsel! Han —!
Åse
Ja, hun taer ham nu til mand.
Peer Gynt
Vent mig her, til jeg får spændt en
hest for kærren —
(vil gå.)
Åse
Spar sligt spræl.
Bryllupet skal stå imorgen —
Peer Gynt
Pyt; jeg kommer jo ikveld!
Åse
Tvi dig; vil du øge sorgen
med et læs af hvermands spot?
Peer Gynt
Trøst dig. Alting skal gå godt.
(skriger og ler på engang.)
Hejsan, moer! Vi sparer kærren;
det taer tid at hente mærren —
(løfter hende ivejret.)
Åse
Slip mig!
Peer Gynt
Nej, på mine arme
bær jeg dig til bryllupsgården!
(vader ud i elven.)
Åse
Hjælp! Vorherre sig forbarme!
Peer! Vi drukner —
Peer Gynt
Jeg er båren
til en gildere død —
Åse
Ja visst;
du blir sagtens hængt tilsidst!
(rusker ham i håret.)
O, dit ubæst!
Peer Gynt
Hold nu fred;
her er glat og slim på bunden.
Åse
Asen!
Peer Gynt
Ja brug bare munden;
det gør ingen mand fortred.
Så; nu skrår det atter op —
Åse
Slip ej taget!
Peer Gynt
Hejsan, hop!
Vi skal lege Peer og bukken; —
(galoperende.)
Jeg er bukken, du er Peer!
Åse
Å, jeg ved ej af mig mer!
Peer Gynt
Ser du; nu er evjen rukken; —
(vader iland.)
giv så bukken pent et kys;
det får være tak for skyds —
Åse
(slår ham på øret.)
Der er tak for skydsen!
Peer Gynt
Au! Den betaling var for snaud!
Åse
Slip mig!
Peer Gynt
Først til bryllupsgården.
Vær min talsmand. Du er klog;
snak med ham, den gamle dåren;
sig, Mads Moen er et drog —
Åse
Slip!
Peer Gynt
Og sig ham så tilslut,
hvad Peer Gynt er for en gut.
Åse
Ja, det kan du bande på!
Du skal vakkert skudsmål få.
Skildres skal du for og agter;
alle dine fandens fagter,
skal jeg nævne grejdt og grant —
Peer Gynt
Så?
Åse
(sparker i arrighed.)
Jeg skal ej stagge munden,
før den gamle hidser hunden
på dig, som du var en fant!
Peer Gynt
Hm; så får jeg gå alene.
Åse
Ja, men jeg skal komme efter!
Peer Gynt
Snille moer, du har ej kræfter —
Åse
Ikke det? Jeg er så sindt,
at jeg kunde knuse stene!
Hu, jeg kunde æde flint!
Slip mig!
Peer Gynt
Ja, ifald du lover —
Åse
Intet! Jeg vil med der over,
De skal vide, hvem du er!
Peer Gynt
Nej, du får nok vente her.
Åse
Aldrig! Jeg vil med i laget!
Peer Gynt
Får ej lov.
Åse
Hvad vil du gøre?
Peer Gynt
Sætte dig på kværnetaget.
(sætter hende derop. Åse skriger.)
Åse
Løft mig ned!
Peer Gynt
Ja, vil du høre —?
Åse
Sludder!
Peer Gynt
Snille moer, jeg beer —
Åse
(kaster en græstørv efter ham.)
Løft mig ned på timen, Peer!
Peer Gynt
Turde jeg, så visst jeg vilde.
(nærmere.)
Husk nu på at sidde stille.
Ikke spark og spænd med benene,
ikke riv og rusk i stenene, —
ellers kan det gå dig ilde;
du kan dratte ned.
Åse
Dit bæst.
Peer Gynt
Ikke spræl!
Åse
Gid du var blæst
som en bytting ud af verden!
Peer Gynt
Fy da, moer!
Åse
Tvi!
Peer Gynt
Giv mig heller
din velsignelse til færden.
Vil du? Hvad?
Åse
Jeg vil dig dænge,
om du end er nok så stor!
Peer Gynt
Ja, far vel da, kære moer!
Hav nu tål; jeg blir ej længe.
(går, men vender sig, løfter fingeren formanende og siger:)
Husk så på, du ikke spræller!
(går.)
Åse
Peer! – Gud hjælpe mig, nu går han!
Bukkesprænger! Løgnhals! Hej,
vil du høre! – Nej, der skrår han
over jordet —!
(skrigende.)
Hjælp! Jeg svimler!
(To kærringer med sække på ryggen kommer nedover til kværnen.)
Første kærring
Kors; hvem skriger?
